onsdag, oktober 01, 2014

Sammenlægning / migration af gmail konti

Har fået ny arbejdsgiver og dermed ny gmail-konto.
Fra den nuværende gmail-konto bruger jeg gmail, kalenderen og docs. For at undgå at have to konti, brugte jeg oceaner af tid på at finde enkelte løsninger på at flytte alle mine mail, kalenderaftaler og dokumenter fra den gamle konto til den nye / sammenlægge to gmail konti.

Thunderbird og mange andre små programmer lover en masse nemme processer, men jeg sidder med 9500 mail (ca 8Gb) og en spækfyldt kalender, fordelt på forskellige kalendre... Meget komplekst!
Det blev meget indviklet og usikkert indtil denne enkle løsning:

MAIL
Det virker på en mac (beklager pc-folk, men i må lede videre).
1) Åben 'Mail'-programmet på mac'en.
2) Opret den gamle gmail-konto.
3) Opret den nye gmail-konto.
4) udvid "inbox", så du kan vælge kun at se mails i den gamle gmail.
5) markér de mails du vil flytte, og træk dem over i den nye gmail.

Meget simpelt - MEN det tog mig omkring 2 timer at flytte mine godt 8Gb mails, så gør det, når du har tid - eller i mindre etaper.

NB! De flyttede mails dukker først op i browserversionen af gmail, når alle er flyttet!


KALENDER
Helt enkelt, exporterede jeg mine gamle kalendre til skrivebodet. De kommer som .ics-filer. Derefter loggede jeg ind i min nye konto og importerede dem - her kunne jeg vælge hvilke kalendre de nye kalendre skulle importeres i en ad gangen.


DOCS
Jeg markerede dem alle og delte med min nye konto - og så var de der alle sammen.


Manuelt og sikkert.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar