Efter ferien har jeg købt en dåse malet espressokaffe med hjem. Så nu skal der gang i mokkakanden.
En mokkakande er oftest lavet af aluminium og kan fås i mange størrelser. Den anvender et tryk-princip til at brygge noget der minder om espresso - det er ikke 100% espresso, der kommer ud af det.
Mokkakanden brygger ved et tryk på ca. 2 bar, hvor andre espressomaskiner brygger ved et tryk fra 8 bar og op.
Mokkakanden brygger ved et tryk på ca. 2 bar, hvor andre espressomaskiner brygger ved et tryk fra 8 bar og op.
Kort forklaret: Hæld vand i bunden, kom kaffe i tragten og sæt kanden på blusset og vent.

Vand
Først skrues kanden fra hinanden og tragten tages ud. Man kan justere mængden af den færdige espresso alt efter mængden af vand der kommer i bunden af kanden - undgå at hælde så meget vand i at det kommer op gennem tragten, når den presses ned.
Brug gerne destilleret vand, det gør ingen forskel. Vandet laves til damp og det er denne der brygges kaffe af. Damp kan ikke transportere kalk osv.
Kaffe
Tag tragten og fyld den med god, friskmalet kaffe. Der kan bruges mellem- eller mørkristet. Brug mørkristet for at komme tæt på espresso.
Kaffen skal males fint. Den skal ikke presses hårdt - brug ikke en stamper. Pres med håndfladen.
Sørg for at lave overfladen helt lige og jævn. Vand vælger den nemmeste og korteste vej.
Skru kanden og sæt den på blusset. Jeg sætter den lidt ude på kanten af pladen, så undgår man at håndtaget bliver varmt. Fuld blus på varmen. Og vent.
Tak for en god tekst om mokkakanden. Jeg bruger selv min mokkakande meget, men aldrig længere med formalede espressobønder - jeg synes, at det nemt bliver for bittert. Jeg maler altid selv mine bønder, og jeg foretrækker dem mellemristede.
SvarSletJeg tillader mig at komme med to små rettelser - ikke for at være snobbet, men fordi jeg ved, at det er rarest, at det man har stående på sin blog er korrekt. Og derudover så er det jo bare ting, som jeg har læst andre steder - ingen siger at det nødvendigvis er sandheden.
1. Hvis du vil bevare liv i din mokkakande længst muligt, så bør du aldrig fylde vand i til op over ventilen. Så tvinges den overskydende damp ud gennem andre åbninger, hvilket med tiden ødelægger pakningen, hvormed du risikerer en utæt mokkakande.
2. Meget kaffenørdeteknisk - og i praksis måske lige meget - men så brygger man ikke espresso på en mokkakande. Espresso brygges ved meget højt tryk (7-8 bar, så vidt jeg husker), hvilket på ingen måde kan lade sig gøre på en mokkakande - da slet ikke hvis den er lidt utæt. En mokkakande generer så vidt jeg ved ca 1,5 bar, måske lidt mere. Det har den betydning, at de fine aromatiske olier i bønnerne, ikke bliver presset ud, hvorfor smagen ikke er nær så nuanceret som ved espressoen - det er også derfor du ikke får den karakteristiske crema ud af mokkakanden.
Jeg håber ikke, at jeg har trådt dig over tæerne. Vi nybegyndere må jo hjælpes ad i denne nye fagre verden.
Alt det bedste,
Mathias
Hej Mathias,
SletTak for kommentaren. Rart med feedback :) Jeg forstår ikke din kommentar nr 2. hvis du læser indlægget skriver jeg "...til at brygge noget der minder om espresso - det er ikke 100% espresso, der kommer ud af det. Mokkakanden brygger ved et tryk på ca. 2 bar, hvor andre espressomaskiner brygger ved et tryk fra 8 bar og op... "
Det er detaljer - men vigtige detaljer :)