søndag, december 16, 2012

Dagens Kop: BioCity Aalborg

Ja, hvorfor ikke? Igen møder jeg nimand-automaten - den fra Q8, Aalborg Lufthavn og helt sikkert også mange andre steder.
BioCity Aalborg skriver med småt at kaffen er 100% økologisk - men skilter umiddelbart ikke med hvor den er fra.

Jeg bestiller en stor kop kaffe - og får lille grin over skiltet med "cappusino", som den hedder her. Alle kan jo lave en stavefejl...

En bonus ved kaffekøbet er den lille chokolade, der bliver udleveret ved kassen - en ægte Marabou med 70% kakao. Det minder mig om at chokolade også er værd at lave en blog om!

Den varme kaffe smager lidt frugtig. Den frugtige fylde bliver mere og mere fremtrædende jo mere kaffen køler af. Smagen er ikke bitter - faktisk overhovedet ikke.
Eftersmagen af bær aftager efter ret lang tid og bliver til en ret tør oplevelse.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar