lørdag, juli 05, 2014

Søris rugbrød #1

Jeg prøver en ny opskrift på rugbrød. Jeg genbruger min surdej.

Jeg bruger en opskrift fra bogen "Den Økologiske Bagebog - Nr. 2". Brøddet hedder Søris Rugbrød.

Der skal en håndfuld surdej i - jeg tilsætter 3 store skefulde.

Dejen skal hæve af to omgange.
Ifølge opskriften skal dejen hæve første gang i 24 timer. Efter 10 timer er min dej hævet ovenud af skålen og smager allerede godt surt. Jeg dejen i to halvdele. Den ene halvdel lader jeg stå, den anden færdiggør jeg, ved at tilsætte 250g rugmel og 1,5 dl vand og fordele dejen i en smurt brødform og nogle muffinsforme.
I flg opskriften skal dejen nu hæve 6-8 timer, men min surdej er vil, og efter 3 timer er dejen hævet op til kanten på formen. Brød og muffins kommer i kold ovn, der startes på 150 grader.
Muffins får 1,5 time og brød får 2 timer.

Det er et meget surt rugbrød - ikke for surt! Det er super godt at skære i - holder formen. Muffins er blevet lidt tøre.

Efter 24 timer er den anden halvdel af dejen hævet ca. 10% op. Jeg fordeler i forme, hæver i 3 timer og kommer i kold ovn. Muffins får 1,5 time og brød får 2 timer. Brød og muffins smager alt for surt og bliver kasseret med det samme.

Til næste gang

Kun to store skefulde surdej.
Muffins skal kun bages en time.
Brug fornuften med hæve tider.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar