lørdag, januar 25, 2014

Køb af kaffekværn


Efter købet af espressomaskinen er der fulgt en masse andre køb i kølvandet.
Det viser sig at den ellers trofaste iKitchen C3 kaffekværn ikke længere er fin nok - altså i malingsgraden! Vandet siver direkte gennem kaffepulveret, hvilket giver en relativt mild kop kaffe. Der er ingen tvivl om hvorfor det er godt med en kværn. Men hvilken?

Det skal ikke være en blad-kværn, men en burr-kværn og den slags - til hjemmebrug - kan deles op i forskellige priskategorier - under 1500kr, 1500->2400kr og over 2400kr.
Det siger sig selv, at hvis man giver 10.000kr. for en kaffekværn, kan den både vaske op og støvsuge. Det er lige i overkanten, da jeg netop har tømt sparegrisen på en espressomaskine. Det må blive ved drømmen om consumermarkedets ubestridte mester - Rancilio Rocky! Jeg vil finde en kværn under 1.500kr.

Efter lidt browseri fandt jeg denne artikel. Den beskriver hvem der producerer burr-elementerne i kaffekværne i de forskellige prisklasser.

Jeg har fundet to gode kandidater til prisen:
Ascaso i2 mini
Solis scala 166
Denne test siger Solis Scala. I førnævnte artikel er det også dem, der producerer selve kværnen i kategorien. Artikelen nævner dog ét problem, og det er at Solis Scala vil være presset ved at skulle levere espresso-fint-kværnede kaffebønner til en 58mm portafilter - som Rancilio Silvia har!

Jeg kan ikke beslutte dette på nuværende øjeblik. Så jeg må nøjes med at købe vakumpakket, formalet kaffe i første omgang, indtil jeg har sparet sammen og forhørt mig omkring.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar