
Nespresso er ikke meget for at sælge maskinen i Aalborg. Aeroccino3 sælges nemlig ikke separat, så man skal i en af Nespresso's egne specialbutikker, for at gøre sig forhåbninger om at købe en Aeroccino3 - uden også at skulle investrere i en af deres kaffebryggere - end ikke her, kan man være sikker!
Udover nogle amerikanske shopping sider sælges mælkeskummeren kun hos Nespresso.dk, hvor man skal ansøge om at komme med i den meget eksklusive Nespresso CLUB...!

Aeroccino3 laver koldt og varmt mælkeskum og varmer mælken til eksempelvis en caffe latte. Som Nespressos andre maskiner er denne også nem at rengøre og simpel at bruge; Hæld kold mælk i. Tryk på knap. Hæld mælkeskum ud. Skyl.
Nespresso anbefaler let- eller sødmælk. Jeg bruger minimælk, fordi jeg synes det bliver for tungt med den fede mælk.

Selve kaffen er fra Guatemala og brygget på dryppemetoden. Ved at lade det første vand trække lidt længere tid i de malede bønner, blev kaffen noget stærkere - hvilket også var hensigten for at få en mere gennemtrængende smag i mælken.
Skummet fylder ikke ud i kaffen. Det er en perfekt form for cappuccino med filterkaffe i stedet for espresso.
Selv efter 20 minutter efter skummet er hælft op og kaffen er drukket ligger der en smule skum tilbage i koppen.
Det er nærmest den bedste kop mælkekaffe jeg har brygget i mit eget køkken!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar