tirsdag, maj 13, 2014

Malingsgrad

Ristede kaffebønner skal kværnes umiddelbart før kaffen brygges. Kaffe, der er formalet mister meget smag i processen med at male og pakke pulver i poser - selv der bliver eksperimenteret med vakuum og gas for at bevare smagen.

En konstant og fin maling er essentiel for en korrekt brygning - er pulveret for groft, løber vandet lige igennem - er pulveret for fint, stopper det vandet, som vil trække for meget bitterhed ud af pulveret. Hvor fint bønnerne bliver malet hedder malingsgrad - jo kortere tid vandet er i kontakt med bønnerne jo finere malingsgrad.
Fint = Espresso
Mellem = filterkaffe (dripping, kaffemaskine osv.)
Grov = Stempelkande

At kværne kaffebønner til espresso stiller høje krav til kværnen, da det skal være ekstra fint. Tommelfingerregelen En kaffekværn, der koster under 2000 kroner maler ikke bønnerne fint nok! Man betaler for en konstant og præcis malingsgrad.

En kværn består overordnet set af en beholder til hele bønner, et kværnhovede og en opsamler til kaffepulver. To grundlæggende metoder til at kværne kaffebønner er blade (burr) eller knive.
Knivene bruges ofte i billige kværne, hvor bønnerne enten slåes eller skæres over og malingsgraden justes med malingstiden - dette er ikke særligt præcist eller fint nok til espresso. Kværne med knivblade kan larme utroligt meget.
Bladkværne (fremover burr-kværne) kvaser bønnerne mellem to 'blade' - et roterende og et stillestående blad. Malingsgraden justeres ved afstanden mellem bladene. I den dyreste og professionelle ende er kværne med koniskformede blade, som giver den mest præcise og konstante malingsgrad - det er samme princip, som i de fleste hånddrevne kaffemøller.
Tværsnit af princippet i kværne med roterende knivblad.
Tværsnit af to principper i burr-kværne - flad eller konsik

Burr-kværn til hjemmebrug (flad) - kan deles op i forskellige priskategorier - under 1500kr, 1500->2500kr og over 2500kr.
Det siger sig selv, at hvis man giver 10.000kr. for en kaffekværn, kan den både vaske op og støvsuge.

Jeg stod med min nyligt indkøbte Rancilio Silvia og konstaterede at min gamle kværn ikke kunne følge med! Efter en længere undersøgelse på net og div. kaffesteder og forretninger, nåede jeg frem til:
Man altid kan købe større og bedre, men hvis jeg købte en kværn billigere end Rancilio Rocky (ca. 2.400,-), ville kværnene ikke kunne kværne fint nok - hvilket ville være et ligegyldigt køb. Rocky'en ville kunne klare opgaven perfekt, men hvis jeg en dag ville købe en større espressomaskine, ville Rockyen komme til kort - derfor blev rationalet at give 600kr mere nu, og så få en kværn, der ville holde meget længere i karieren.

Jeg købte Mahlkönig Vario til 3.000,-. Jeg er super glad.


TIP

Da jeg købte min Rancilio Silvia, startede jeg med at købe formalet, vakuumpakket espressopulver - for at kunne eliminere formaligen i ligningen om den gode kop. Jeg bryggede utroligt mange espressoer på denne måde, for at have styr på brygningen inden jeg bringer formaligen ind i ligningen


Ingen kommentarer:

Send en kommentar