
Jeg får en stempelkande med kaffe fra Guetamala - Los Volcanes. Kaffen er blid. Den er ikke bitter, jeg synes der er en lille smag af nød. Beskrivelsen i menukortet er ret godt ramt.
Jeg har registreret kopper med kaffe i længere tid og er ved at køre lidt død i projektet. Det er ved at blive trivielt og en smule uoverskueligt med de mange forskellige typer. Konklussionen er, at der er kaffe overalt i alle former og afskygninger.
Jeg er blevet klogere på kaffes oprindelse, men smagsuniverset er svært at gå til. Der er SÅ mange forskellige kombinationer af fremstilling og dertil kommer det, at der er mange flere smagsnuancer i kaffe end i vin! Jeg har ikke ambitioner om at blive den nye feinschmecker indenfor kaffe. Jeg vil bare gerne kunne kigge på et menukort og sige 'den der er en god kaffe'. Målet er også at kunne lave en rigtig god kop kaffe for mine gæster - og hygge mig med det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar