mandag, december 24, 2012

Dagens Kop: Ejer Baunehøj

"Driving Home for Christmas" drøner ud af radioen den 24. december, da jeg kører hjem efter en mæt juleaften. Der ligger driver af sne og alt kalder på en kop kaffe til at holde øjnene åbne.
Jeg laver et pitstop på afkørsel 54 Ejer Bavnehøj. Her ligger en 7-Eleven og det plejer at være garant for en god kop kaffe.
For at holde trætheden væk skal man drikke filterkaffe. Espressoen har ikke den samme effekt som filterkaffe, når det kommer til at holde dig vågen.
Jeg skænker en stor kop kaffe. Bemærker at displayet viser "service cleaning". Jeg lugter til kaffen og duften er bitter og en smule harsk. En ny kop filterkaffe brygges på en anden maskine. Samme underlige duft. Koppen fjernes før maskinen er færdig, der kommer en meget bleg og lysebrun væske ud.
Jeg sætter mig i bilen. Smagen er forfærdelig, den er harsk og bitter på en meget dårlig måde. Jeg dropper det og må køre videre uden kaffe.

1 kommentar:

  1. Det er samme espresso-bønne der bruges til alle kaffetyper i 7-Eleven (også den alm. filterkaffe)

    SvarSlet