onsdag, november 28, 2012

Dagens Kop: Skolekaffe

Var på job på Lystrup Skole. På bordet stod den oblikatoriske røde kaffekande med kaffepletter. Det er som det skal være, og det er jo en fantastisk service, at den travle lærer, der har så meget andet at tænke på, tog sig tid til at stille det hele frem - og faktisk en ekstra ting med den kvarte liter mælk til. Oftest er det bare kaffe og kopper.

Da min kollega hælder kaffe i sin kop, opstår en behagelig og fyldig lyd af kaffe, der bliver hældt op, efterfulgt af en god kaffeduft. Det er sådan her, vi drikker allerflest kopper kaffe i det her land - vi mestrer det...
Jeg kaster mig, trods mine fordomme, ud i at tage en kop - uden mælk. Der er ingen oprindelse på kaffen andet end at "den kommer fra den store kaffebeholder i lærerværelset." Den lille smag er nødet og ikke så bitter. Den er en harmløs og måske det vi kalder "en tynd kop kaffe", men det giver jo også mening, hvis lærerne drikker 5-6 kopper om dagen! Jeg synes faktisk det er en fin oplevelse.
MEN eftersmagen holder dog lidt længe og jeg kan mærke den dårlige ånde hænge i munden - desuden en rumlen i maven - men det er jo ikke til at vide om det er fra kaffen :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar